[vc_row][vc_column][vc_column_text]

Vi søger en ekstra kollega til vores afdeling i Tønder

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vi søger en audiologiassistent, der snarest muligt kan blive en del af vores team. Dit arbejde bliver, at foretage audiologiske målinger, foretage høreapparattilpasninger og justeringer på vores brugere.

Vores koncept tilbyder dig

  1. Høj grad af selvstændighed og indflydelse på din arbejdsplads og arbejdsgang
  2. Uafhængighed af én leverandør – du får mulighed for at arbejde med flere mærker og løsninger
  3. Gode “gratis apparater” – du har gode muligheder for at hjælpe kunden også hvis denne ønsker det 100% dækket af tilskuddet
  4. Landets billigste priser og en kultur, der betyder at du ikke bliver målt på om du tilbyder standard eller topmodeller, men derimod er helt fri til at vælge det rigtige til din kunde

Jobbet består i

  1. at udføre audiometri
  2. at yde professionel rådgivning og vejledning
  3. at tilpasse, justere og efterkontrollere høreapparater
  4. at tage aftryk
  5. at udføre reparationer

Om dig

  1. Du er uddannet audiologiassistent og har en bred audiologisk viden
  2. Du lægger stor vægt på høj faglighed og er kvalitetsbevidst
  3. Du er vant til at sætte kunden i centrum og gør dit yderste, for at kunden altid får den absolut bedst mulige høreløsning
  4. Du kan arbejde selvstændigt
  5. Du arbejder struktureret og har en høj arbejdsmoral
  6. Du er venlig og har let til smil

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Vi er interesseret i både deltids og fuldtidsansættelse – flexjob er ingen hindring.

Vi læser ansøgningerne løbende og indkalder til samtale løbende.

Du er altid velkommen til at kontakte mig på email eller via LinkedIn.

Jan Agermose, jan.agermose@sdhk.dk[/vc_column_text][/vc_column][/vc_row]